Dansk Rakkerpak: Rickshaw - 05-06-2009Dansk Rakkerpak sørger fra 14. juni for mere liv i gaden, når forestillingen 'Rickshaw' atter er på banen. Teatret lover en ny udgave i anledning af ti-års jubilæet for en af Dansk Rakkerpaks absolut mest succesrige forestillinger. Niels Peter Kløft er atter den svedige, snedige og upåvirket humørfyldte cykeltaxa-chauffør, mens Niels Grønne atter tager plads på bagsædet i form af en lidet sympatisk imperialist. Den nye 'Rickshaw' kan opleves ganske gratis på Israels Plads ved Ørstedparken i København (tirsdag-fredag kl. 19 og lørdag-søndag kl. 16). Forestillingen er for de seks-årige og op - og den er instrueret af Torkild Lindbjerg efter ide og koncept af de to medvirkende. Se mere på www.danskrakkerpak.dk Limfjordsteatret: Albatros - 31-03-2009Limfjordsteatret har 4. april urpremiere på forestillingen 'Albatros', der er det helt konkrete resultat af Anna Panduros afgangsprojekt fra Dramatikervæksthuset sidste år. Det er en komisk thriller for de 9-13-årige om det at miste og om at frigøre sig fra en beskyttende mor. Henriette Holm Pathare har instrueret i Malene Bjelkes scenografi. Medvirkende er Kenneth Andersson og Charlotte Toft Jacobsen. Forestillingen kan bl.a. opleves på Festival 2009 i Ballerup 22., 24. og 25.april. Se mere på www.limfjordsteatret.dkTeater TT: Vejen til verdens ende - 09-03-2009Teatret RiffRaff, der spiller forestillingen 'Vejen til verdens ende' i regi af Teater TT, har i den kommende udgave af Den Røde Brochure - der bliver udsendt i marts/april 2009 - har en aldersændring. I stedet for at spille for de 9-årige og opefter, er forestillingen nu sat til aldersgruppen 7-12 år. Det er Steen Haakon Hansen, der har iscenesat fortællingen om to middelalder-børn på en farlig færd ad den berømte pilgrimsvej El Camino i Spanien. Forestillingen, der bør spilles i en kirke, har Lone Petersen og Nonny Sand som medvirkende, Se mere om forestillingen i Den Røde Brochure 2009-10 s.264. Batida: To i et hus - og en mus - 21-02-2009Batida er klar med en ny forestilling - denne gang for de næstallermindste, dvs. 2-5 år, og dermed en aldersgruppe, som den musikalske teatertrup sjældent har på repertoiret. Men 28. februar er premieredagen for 'To i et hus - og en mus', der er skrevet og instrueret af Søren Ovesen og med Lene Pernille Christensen og Kirsten Juul Seidenfaden som de to medvirkende. Forestillingen handler om at overvinde venskabets indbyggede vanskeligheder, når den ene har styr på det hele og den anden på absolut ingenting. Forestillingen er tilmeldt Festival 2009 i Ballerup. www.batida.dkMasken: En farlig mand - 16-02-2009Fredag den 20. februar har Teatret Masken premiere på Kulturforsyningen i Nykøbing F. på 'En farlig mand' for de 15-99-årige, skrevet af Erling Jepsen, der p.t. er ret så kendt for romanerne ”Kunsten at græde i kor” og ”Frygtelig lykkelig” Forestillingen, der spiller frem til 13. marts, behandler normalitetens grænser, personificeret i den institutionaliserede Christian, der får sin pædagog overbevist om, at han bør have en tilværelse som alle andre. Medvirkende: Stanislav Sevcik og Stine Holm Joensen - Iscenesættelse: Solveig Weinkouf. Scenografi: Amalie Bo - Kostumer: Inger Mikkelsen - Teknik: Nils Kragh og Maria Pi Houmann. Forestillingen kan også opleves på Festival 2009 i Ballerup 24.-26. april. Se mere på www.masken.dk folketeatret.dk: Odysseus' Eventyrlige Rejse - 26-01-2009Den græske digter Homers klassiske helteepos om Odysseus' ti år lange hjemrejse fra Troja danner nu afsæt for folketeatret.dk's nye turne-familieforestilling for de 8-årige og opefter. Forestillingen havde premiere 24. januar i Næstved og spiller over hele landet frem til 18. marts. 'Odysseus' Eventyrlige Rejse', der er bearbejdet af Bo Skødebjerg og instrueret af Ina-Miriam Rosenbaum i en scenograf af Marie í Dali og med lysdesig af Kasper Stouenborg, har Bo Skødebjerg, Per Linderoth, Ann Hjort Rasmus, Haxen Johannes Lassen, Michael Hasselflug, Christine Albrechtslund og Susanne Bonde som medvirkende. Se mere på www.folketeatret.dk
Corona La Balance/Figura Ensemble: Historien om en morDet Lille Turneteater: Jul på JordenAbstraxteater: Pollock, Picasso og DæmonenTeater Vestvolden: Julekabaret - familien Jørgensen nisser derudafDet Lille Verdens Teater: En julehistorieJytte Abildstrøms Teater: De UnderjordiskeGruppe 38: Den Hellige NatBaggårdTeatret: ÆrØAarhus Teater: Det gyldne kompas 1Jako-Bole Teatret og Aalborg Teater: 24 - En Anderledes JulekalenderDet Kgl. Teater: MirakelDet Kgl. Teater: Kom så Bamse, nu balletter viLampe/Limfjordsteatret på Børnescenen: Drengen der blev født og...Det Lille Teater: Hyddeli HatFiluren: WowHowHumanHolbæk Teater: 69 - en rockteaterkoncertAsterions Hus: MÅSKESkægspire: SpirrevipAnemoneTeatret: Pinocchios eventyrÅben Dans Productions: Mig Dig OsTeatret Zeppelin: Mio Min MioZangenbergs Teater: Rumrejsen |










